Hvad betyder ordene?
A
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen er en administrativ klageinstans, der indtil 1. april 2019 behandlede klager over bopæl, samvær, børnebidrag. mv. Familieretten har overtaget Ankestyrelsens arbejde med dette.
B
Bopælsforælder
Bopælsforælderen er den af forældrene, som har barnet boende og hvor barnet har adresse
Børnebidragsafgørelse/ børnebidragsdokument
Børnebidragsafgørelse er en afgørelse der træffes efter ansøgning af Familieretshuset eller Familieretten. Afgørelsen bestemmer blandt andet bidragets størrelse og hvornår det skal betales, og kommer kun på tale i tilfælde, hvor du og den anden foræder ikke selv laver aftale om børnebidrag.
Børneenhed
Børneenheden er en del af Familieretshuset og Børneenhedens børnesagkyndige skal sikre, at der hele tiden er et klart fokus på barnets trivsel, barnet bliver inddraget tidligt og på en skånsom måde, og at barnet får en fast kontaktperson at tale med og spørge til råds.
Børnesamtale
Børnesamtale er et tilbud til barnet i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Samtalen giver barnet mulighed for at fortælle om sine tanker, følelser og eventuelle ønsker til hvor det skal bo og hvor meget samvær, der skal være. Samtalen afholdes med en børnesagkyndig fra Børnenheden.
Børnesagkyndig undersøgelse
I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær kan Familieretshuset eller Familieretten beslutte at sætte en børnesagkyndig undersøgelse i gang. Formålet med undersøgelsen er at finde den løsning, der er bedst for barnet. Undersøgelsen indeholder som udgangspunkt samtaler med hver af forældrene, en samtale med barnet alene, observationer af samspillet mellem hver af forældrene og barnet samt yderligere information om barnet og/eller forældrene fra offentlige myndigheder og lignende. Familieretshuset eller Familieretten bruger den børnesagkyndige undersøgelsen, når der skal træffes afgørelse i sagen, hvis ikke der kan opnås enighed mellem forældrene.
d
Delt bopæl
Ved delt bopæl er begge forældre bopælsforældre og skal være enige om de beslutninger som bopælsforælderen normalt selv kan beslutte. Delt bopæl har dog kun betydning i jeres indbyrdes forhold, så barnet kan kun have folkeregisteradresse et sted, offentlige ydelser udbetales endvidere kun til den ene af forældrene.
F
Familieretshuset
Familieretshuset åbnede 1. april 2019 og erstatter Statsforvaltningen. Familieretshuset er en myndighed og behandle sager om blandt andet separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller børnebidrag. Alle disse sager starter i Familieretshuset.
Familieretten
Familieretten er en domstol, som behandler sager fra Familieretshuset. Familieretten træffer afgørelser i komplekse sager, hvor der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, og hvor der for eksempel også er problemer i forhold til vold, misbrug eller psykisk sygdom. Familieretten tvangsfuldbyrder afgørelser og aftaler om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvis den ene forælder for eksempel ikke vil udlevere barnet til den anden.
Forsørgelsespligt
I har som forældre pligt til at forsørge jeres barn. Forsørgerpligten gælder både den forælder, der bor sammen med barnet (bopælsforælderen) og den, der ikke bor sammen med barnet (samværsforælderen). Forsørgelsespligten kan opfyldes på mange måder, men kan blandet bestå i at sørge for de ting, som barnet har brug for i sin dagligdag herunder bolig, mad, tøj, institution mv.
Forældremyndighed
Børn under 18 år er under forældremyndighed. Den eller de, der har forældremyndigheden skal beskytte barnet, tage sig af det samt sørge for mad, tøj og bolig. Endvidere har man ret til at bestemme alt, der er af betydning for barnet, hvilket for eksempelvis kan indebære beslutninger om hvor barnet skal gå i skole, om barnet skal have pas mv. Der skelnes overordnet mellem to typer af forældremyndighed; fuld forældremyndighed og fælles forældremyndighed, hvor forældremyndigheden i de fleste tilfælde vil være fælles.
Fuld forældremyndighed
At have fuld forældremyndighed betyder at den fulde forældremyndighedsindehaver kan træffe beslutninger for barnet uden at skulle spørge eller være enig med den anden forælder. Den anden forælder har dog også nogle rettigheder, hvilket for eksempelvis kan være ret til samvær.
Fælles forældremyndighed
At have fælles forældremyndighed betyder, at I som forældre begge skal tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger, der er af betydning for barnet. Såfremt I ikke bor sammen kan bopælsforælderen selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende barnets daglige liv. Hvis I har delt bopæl, skal I dog være enige om alle overordnede beslutninger i forhold til barnets daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan derimod træffes på egen hånd. Væsentlige beslutninger, der kræver fælles enighed hos forældrene er blandt andet beslutninger om skolefritidsordning, navnevalg, risikobetonet fritidsaktivitet, pas og væsentlig medicinsk behandling.
K
Kontaktperson
En kontaktperson skal støtte og rådgive et barn, der er involveret i en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær – medmindre der er tale om enkle sager, hvor forældrene er enige. Kontaktpersonen skal også sørge for at barnets perspektiv og synspunkter kommer bedst muligt frem under sagen. Kontaktpersonen udpeges af Børneenheden i Familieretshuset og er børnesagkyndig medarbejder i Børneenheden. Barnet vil have den samme kontaktperson under hele sagen. Det er som udgangspunkt kontaktpersonen, der afholder en eventuel børnesamtale både i familieretshuset og i Familieretten, hvis sagen behandles der, og forberede barnet på en eventuel børnesamtale.
M
Midlertidig afgørelse
Hvis I er uenige om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samværet kan du bede Familieretshuset om at træffe en midlertidig afgørelse imens sagen behandles. Familieretshuset træffer dog kun en midlertidig afgørelse i sagen, hvis de vurderer, at jeres situationen er af særligt hastende karakter. At afgørelsen er midlertidig betyder, at den midlertidige afgørelse kun har virkning indtil Familieretshuset træffer endelig afgørelse.
Midlertidigt kontaktbevarende samvær
Midlertidigt kontaktbevarende samvær er en midlertidig afgørelse om samvær, der besluttes af Familieretshuset. Midlertidigt kontaktbevarende samvær skal sikre at barnet ikke uden grund mister kontakten til en af sine forældre, imens der træffes afgørelse om samvær.
Der er tre betingelser for fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær. For det første skal forælderen søge om fastsættelse af samvær for at kunne søge om fastsættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær. For det andet skal forældrene samliv enten lige være ophævet eller der indtil for nylig have været samvær efter en samværsaftale, der ikke kan tvangsfuldbyrdes. For det tredje må der ikke være begrundet tvivl om, at det er bedst for barnet, at der er en løbende kontakt med den samværsforælder, som barnet hidtil har haft en jævnlig kontakt til.
Familieretshuset skal senest inden for tre uger efter at samværsansøgningen er modtaget vurdere om der kan fastsættes et midlertidigt kontaktbevarende samvær. Hvis Familieretshuset beslutter, at der skal fastsættes midlertidigt kontaktbevarende samvær fastsættes samværet i forhold til barnets alder som et standardiseret minimumssamvær. Afgørelsen om midlertidigt kontaktbevarende samvær gælder indtil Familieretshuset eller Familieretten fastsætter andet samvær eller indtil forældrene selv indgår aftale om samvær.
N
Normalbidrag
Normalbidrag er det børnebidrag der skal betales til barnets forsørgelse. Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg. Bidragets størrelse reguleres på ny pr. 1 januar hvert år. Normalbidraget er et minimumsbidrag til et barn, der bor i Danmark, hvilket vil sige, at der altid skal betales normalbidrag også selvom den af jer, der er børnebidragspligtig har en lav indkomst eller slet ikke har nogen indkomst. Hvis den forælder, der skal betale bidrag til bopælsforælderen har gode økonomiske forhold, kan Familieretshuset eller Familieretten efter ansøgningen fra den anden forælder fastsætte et forhøjet bidrag.
R
Refleksionsperiode
Hvis I har fælles barn/børn under 18 år og er enige at blive skilt, skal I igennem en refleksionsperiode på tre måneder før jeres skilsmisse kan træde i kraft. Refleksionsperioden har til formål, at give jer mulighed for at tænke over, om I ønsker skilsmissen og mulighed for, at arbejde med jeres fælles forældreskab. Refleksionsperioden har også til formål at skabe forståelse for hvad skilsmissen betyder for barnet/børnene samt at finde den mest omsorgsfulde måde at gennemføre skilsmissen på. De tre måneder løber fra det tidspunkt, hvor I er enige om skilsmisseansøgningen og vilkårene for jeres skilsmisse. Såfremt I har været uenige herom, men efterfølgende er blevet enige ved en vilkårsforhandling i Familieretshuset, løber perioden på de tre måneder efter denne vilkårsforhandling. Før skilsmissen kan træde i kraft, skal I – udover at gennemføre det obligatoriske digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse) – genbekræfte at I ønsker en direkte skilsmisse inden for en måned efter udløbet af refleksionsperioden. Det skal bemærkes, at kravet om en refleksionsperiode kun gælder i de tilfælde, hvor der er søgt om direkte skilsmisse uden nogen af de særlige skilsmissegrunde som følger af ægteskabslovgivningen. Hvis begrundelsen for ansøgningen om skilsmisse skyldes utroskab, to års faktisk adskillelse på grund af uenighed, fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb, bigami eller børnebortførelse, vil I således ikke skulle igennem en refleksionsperiode forud for skilsmissens ikrafttræden
Rådgivnings- og afklaringssamtale
Hvis I har fælles barn/børn under 18 år og er enige at blive skilt, skal I igennem en refleksionsperiode på tre måneder før jeres skilsmisse kan træde i kraft, hvor I og jeres barn/børn tilbydes rådgivning. I løbet af denne periode skal I således gennemføre et obligatorisk digitalt forløb (SES – Samarbejde Efter skilsmisse) og I vil desuden modtage tilbud om en målrettet rådgivnings – og afklaringssamtale, der har til formål at give jer viden om, hvordan I bedst muligt støtter jeres barn/børn under skilsmissen. Rådgivnings – og afklaringssamtalen tilbydes også til ugifte samboende, som bryder med hinanden og har fælles barn/børn under 18 år.
S
Samarbejdschikane
Samarbejdschikane kan komme fra begge forældes side. Et manglende samarbejde kan altså både skyldes bopælsforælderen og samværsforælderen. Forældrene har et fælles ansvar for barnet, og det er af betydning om man kan samarbejde, når der træffes afgørelse i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Samarbejdskursus
Et samarbejdskursus er et kursus, der afholdes af børnesagkyndige fra Familieretshuset. Kurset består i undervisning i forældresamarbejde bestående af f.eks. samtaleøvelser. Formålet med kurset er at give jer forældre viden, perspektiver og konkrete redskaber til at kunne samarbejde som skilte forældre.
Samvær
Samvær udgør kontakten mellem den forældre, som barnet ikke bor hos, og barnet. Samværet kan aftales af forældrene imellem, men såfremt forældrene ikke kan træffe en fælles aftale herom, kan samværet fastsættes i Familieretshuset eller Familieretten. Imidlertid bør det bemærkes, at der ikke kan indledes en samværssag i Familieretshuset, såfremt forældrene har aftalt delt delt bopæl. Såfremt en samværssag i Familieretshuset kan indledes, er det nødvendigt, at den pågældende forælder oplyser den anden forælder om, at delt bopæl ikke længere ønskes.
Samværsforælder
Der skelnes mellem bopælsforælder og samværsforælder, hvorefter samværsforælderen er den, som barnet ikke bor hos, mens omvendt gælder for bopælsforælderen. Imidlertid bør det bemærkes, at såfremt forældrene har aftalt delt bopæl, skal begge forældre være enige om alle beslutninger om barnet.
Samværets omfang
Samværets omfang er den tidsmæssige udstrækning af samværet, som tælles i antal af overnatninger i løbet af en 14 dages periode. Dette betyder f.eks., at en 9/5 ordning er, når jeres barn har ni overnatninger hos bopælsforælderen og fem overnatninger hos samværsforælderen over en 14 dages periode.
Samværsdokument/samværsresolution
Et samværsdokument, også kaldet en samværsresolution, er et dokument udarbejdet af Familieretshuset eller Familieretten, hvor det fastsatte eller aftalte samvær er beskrevet. Dokumentet indeholder blandt andet start- og sluttidspunkter for samværet og er der betingelser for samværet, vil disse også fremgå af dokumentet. Samværsdokumentet kan endvidere bruges til at få samværet tvangsfuldbyrdet, hvis en af jer ikke overholder det fastsatte eller aftalte samvær.
SES (Samarbejde Efter Skilsmisse)
SES er et digitalt forløb, som begge forældre skal gennemføre i refleksionsperioden, hvis I er gift og har børn under 18 år. Formålet med forløbet er at give jer information, viden samt praktiske værktøjer til at støtte jeres relation som forældre samt til at forstå børnenes reaktioner både under og efter en skilsmisse. Det digitale, obligatoriske forløb startes ved, at Familieretshuset sender jer et link med SES-forløbet. Når I har gennemført forløbet skal der kvitteres herfor, hvorefter I ved link kan bekræfte, at I fortsat ønsker skilsmisse.
Standardiseret minimumssamvær
Hvis Familieretshuset beslutter, at der skal fastsættes et midlertidigt kontaktbevarende samvær kan samværsforælderen som udgangspunkt få samvær efter særlige retningslinjer. Samværets omfang fastsættes i forhold til barnets alder som et standardiseret minimumssamvær. Det standardiserede minimumsamvær er som udgangspunkt:
• Barnet er ikke fyldt 1 år: Der er samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshuset nærmere bestemmelse.
• Barnet er 1-3 år: Der er samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18
• Barnet er 4-6 år: Der er samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17
• Barnet er fyldt 7 år: Der er samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17
Statsforvaltningen
Statsforvaltningen behandlede indtil 31. marts 2019 sager om skilsmisse, forældremyndighed, faderskab, adoption, børnebidrag og samvær. Sagerne behandles i dag af Familieretshuset og Familieretten.
Standardiseret minimumssamvær
Hvis Familieretshuset beslutter, at der skal fastsættes et midlertidigt kontaktbevarende samvær kan samværsforælderen som udgangspunkt få samvær efter særlige retningslinjer. Samværets omfang fastsættes i forhold til barnets alder som et standardiseret minimumssamvær. Det standardiserede minimumsamvær er som udgangspunkt:
• Barnet er ikke fyldt 1 år: Der er samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter Familieretshuset nærmere bestemmelse.
• Barnet er 1-3 år: Der er samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18
• Barnet er 4-6 år: Der er samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17
• Barnet er fyldt 7 år: Der er samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17
T
Tvangsfuldbyrdelse
Tvangsfuldbyrdelse betyder at man gennemtvinger en dom, afgørelse eller aftale om samvær, bopæl eller forældremyndighed, hvis en af parterne ikke overholder dommen, afgørelsen eller aftalen. Fra 1. april 2019 er det Familieretten, der har til opgave at gennemføre afgørelser om samvær bopæl eller forældremyndighed, hvis én af jer ikke overholder afgørelsen.
V
Vejledningsmøde
Tages kontakt til Familieretshuset i forbindelse med en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær vil I i de fleste tilfælde blive indkaldt til et vejledningsmøde I familieretshuset. Formålet med mødet er at rådgive samt finde frem til den bedst mulige løsning for jeres barn. For at undgå en lang sagsbehandlingstid og at kontakten mellem barnet og den forælder, som barnet ikke bør hos svækkes er der som udgangspunkt mødepligt til mødet.